Mødetider

Skolen er åben hverdage fra kl. 7.00 til kl. 16.30. Undervisningen begynder kl. 8.30 – af hensyn til busser.

  • Indskoling:
    Kl. 8.30-14.00 (fredag kl. 13.00). Tiden mellem kl. 13.30 og 14.00 er en glidende overgang fra skole til fritid i SFO’en, Molevitten. Molevit lukker kl. 16.30 hver dag.
  • Mellemgruppe:
    Kl. 8.30-14.00 eller 14.30 (fredag kl. 13.00).
  • Overbygning:
    Kl. 8.30-14.00 eller 15.00 (fredag kl. 13.00).

Mellemgruppe og overbygning må gerne være på skolen både før og efter skoletid, men der er ikke formelt opsyn eller pædagogiske aktiviteter.

Pauser

Vi har to store pauser i løbet af skoledagen: kl. 10-10.30 og kl. 12-12.30. Som hovedregel er børnene ude i pauserne – overbygningselever i 12’er-pausen.

 

Madpakker

Til de medbragte madpakker har vi køleskabe.

 

Samling, sang og fællesskab

Tre gange om ugen mødes hele skolen i salen: Mandag og onsdag morgen til fælles morgensang for hele skolen med oplæg, beskeder og fødselsdagslykønskninger. Fredag til fællestime i 1⁄2 time, som hver klasse på skift er ansvarlig for.

Onkel-/tanteordning

Når man begynder i 5. klasse, bliver man “tante” eller “onkel” for et barn i børnehaveklassen. Relationen fortsætter til og med 9. klasse, hvor “niecerne” og “nevøerne” selv bliver tante/onkel for hver deres nye bh.klassebarn.

De store henter fx de små og sidder sammen med dem til morgensang og fællestime og hjælper desuden til, når der er svømning, lejrskole m.m.

Det styrker relationer på tværs og skaber ansvarlighed.