Skip to main content

Klubben

Klubben – Gudenåskolens fritidstilbud for 4.-6. klasse

I Klubben på Gudenåskolen ønsker vi at skabe et frirum for hele vores mellemgruppe et samlende sted, hvor børnene er stolte af at høre til, og hvor deres interesser og idéer får lov til at vokse. Her er der højt til loftet og plads til både grin, hygge, fordybelse og nye oplevelser.

Klubben er meget mere end bare et sted at være efter skole. Det er et miljø, hvor man kan hænge ud med venner, spille bold, lave kreative projekter, udfordres i køkkenet, tegne eller bare slappe af i godt selskab. Der afholdes også klubaftener et par gange om året, ligesom vi af og til tager på ture ud af huset, så fritiden i klubben byder på både sjove, trygge og udfordrende oplevelser.

Rammerne

  • Miniklub (4. kl.): Holder til i egen pavillon og laver desuden aktiviteter rundt omkring på skolen med en fast voksen.
  • 5.-6. kl.: I egne klasselokaler + fælles aktiviteter tirsdag og torsdag.
  • Krea i Molevitten: Tilgængelig for alle klubbørn, da dét at hjælpe de små og fungere som rollemodeller er en stor styrke hos os på Gudenåskolen.
  • Salen: Bruges til fælles aktiviteter om fredagen.

Hverdagen

Klubben har åbent fra kl. 14.00 til 16.00 mandag til torsdag (Miniklub) samt tirsdag og torsdag (Klub). Hver dag er der forskellige aktiviteter f.eks. i Kunst og Krea, spil og leg i salen eller madværksted. Derudover holder vi klubaftener et par gange om året, hvor vi udvider åbningstiden og skruer ekstra op for hyggen og fællesskabet.

Mobilpolitik

Vi er en mobilfri skole, og det gælder også i Klubben.

  • Mobiler skal blive i tasken eller derhjemme.
  • Hvis reglerne ikke overholdes, vil vi bede om telefonen, og derefter kontaktes hjemmet.

Klubbens mobiltelefon: +45 54 58 24 75

Telefonen kan bruges af børn fra kl. 14.15, til skolen lukker. Forældre er altid velkomne til at ringe, hvis de skal lave aftaler med deres børn, men klubbørn skal selv styre deres gå-hjem-tidspunkter.

Forældreinddragelse

Vi elsker, når forældre byder ind med idéer og kompetencer! Kan du fx hækle, programmere, bygge skateboardramper eller lave crossfit? Så kom og vær med i Klubben.

Har I materialer, spil eller udstyr derhjemme, som vi kan bruge i Klubben, så sig endelig til.

Værdier i Klubben

Klubben er mellemgruppebørnenes frirum – et sted med plads til grin, udfordringer og fællesskab.

  • Højt til loftet og frihed til at være sig selv
    Her er der plads til at prøve sig frem, finde nye interesser eller arbejde videre med projekter fra undervisningen.
  • Fællesskab på tværs
    Vi ønsker, at alle fra mellemgruppen kan være med, uanset alder, klasse eller interesser.
    Det er i mødet med hinanden, at venskaber spirer, og fællesskaber styrkes.
  • Tryghed og omsorg
    De voksne i Klubben er altid tæt på og klar til at støtte, lytte og hjælpe.
  • Medbestemmelse som drivkraft
    Vi tror på, at de unges stemme tæller. Derfor får børnene indflydelse gennem idéer, drømme og forslag i hverdagen.

Vi lægger stor vægt på en god og positiv omgangstone.
Når vi passer på hinanden og taler ordentligt sammen, skaber vi et sted, hvor alle har lyst til at være.