Molevitten – et udefritidstilbud for børn fra 0.-3. kl.

 

Dagligdagen i Molevitten:

Morgen
Molevitten er skolens fritidstilbud. Vi har morgenåbent fra kl. 7.00 til 8.30, hvor en pædagog tager imod børnene inde på skolen.

Morgenåbningen er tænkt som en stille stund til snak og hygge, men der er også mulighed for at gå i gymnastiksalen eller udenfor.


Eftermiddag
Pædagoger fra Molevitten henter børnene i klasserne kl. 13.30, hvor vi fortæller om dagens aktiviteter. Børnene går herefter over i Molevittens togvogn, hvor der serveres frugt og knækbrød.

Aktiviteterne starter efter frugt og fortsætter frem til ca. kl. 15. Afhængigt af vejr og årstid går vi ind på skolen igen omkring kl. 16.

Molevitten lukker kl. 16.30 alle dage.

 

 

Ude-Molevit

Vi er primært et udefritidstilbud med base i en ombygget, opvarmet togvogn med overdækket uderum og en pavillon til kreative aktiviteter.

Omkring togvognen er anlagt forskellige områder med træterrasser samt fliseområde med bålsted. Det er her, livet leves med leg, snitteaktiviteter, bålmad, musik og sang, så I får glade børn hjem med røde kinder.

Vi bruger selvfølgelig også alle skolens gode udearealer og naturlegeplads, hvor børnene har rig mulighed for at udfolde sig.

Derudover er der også mulighed for at køre på BMX-cykler og kælke hele året rundt på vores mobile kælkebakke. På udvalgte dage kan børnene også lege i salen på skolen.

I Molevitten vil vi gerne kendes på:

Fællesskab og hygge

  • Et miljø med glæde og god stemning, så alle føler, at det er et rart sted at komme
  • Rammer for børnene, hvor der er plads til fordybelse
  • Trivsel og humor

Relationer

  • Gode relationer
  • Nærværende voksne
  • Mulighed for nye legekammerater

Gensidig respekt