Skolepenge

Skolepengene på Gudenåskolen er (pr. august 2023) 2.320 kr. om måneden og inkluderer SFO for 0.-3. klasse. Skolepengene betales i           11 måneder. Juli er betalingsfri.

Ved søskende på skolen sker der en moderation af skolepengene:

1. barn koster: 2.320 kr./md. inkl. SFO.

2. barn koster: 1.810 kr./md., hvis 2. barn går i 4.-9. klasse. Går 2. barn i        0.-3. klasse er prisen 1.941 kr./md.

3. barn koster: 600 kr./md. (betaling for SFO, som betales gennem hele skoleforløbet) Der er ikke moderation på SFO-delen i indskolingen. 

Skolepengene reguleres hvert år i august på baggrund af pristallet.

 

Øvrige opkrævninger

En gang årligt betaler hver forælder 200 kr. pr. barn til skolens støttefond. Pt. opkræves pengene i april.

En gang årligt betales også lejrskolepenge på ca. 300 kr. pr. barn

For børn, der er tilmeldt musikundervisning på RAM, opkræves betalingen herfor også via skolepengene.

 

Friplads

Der er mulighed for at søge om fripladstilskud hvert år i maj-juni måned. Tilskuddet er afhængigt af indtægten og antallet af hjemmeboende børn under 18 år.

Ansøgning om fripladsmidler – kontakt kontoret.

 

Depositum

Ved første barns start på skolen betaler alle familier et depositum på 2.500 kr. Beløbet tilbagebetales, når sidste barn forlader skolen.

Gebyr

Når barnet tilbydes en plads i børnehaveklassen, og I takker ja til den, skal I betale et ”ja tak-gebyr” på 1.000 kr. Beløbet modregnes i skolepengebeløbet, der opkræves i forbindelse med start på Gudenåskolen.

Udmeldelse

Der er tre måneders udmeldelsesfrist.