Læringssyn og værdier
På Gudenåskolen vægter vi fagligheden højt og bruger ofte projektorienterede, tværfaglige og praktisk-musiske dimensioner som en naturlig del af undervisningen.
Vi arbejder aktivt med at:
- støbe et solidt, fagligt fundament af arbejdsmetoder, viden og indsigt for alle børn
- udvikle forståelse og viden gennem helheder og sammenhænge for alle børn
- lære børnene at lære og at begå sig i nye situationer
- skabe fleksible læringsmiljøer og fællesskaber, fordi børn lærer på forskellige måder
Vi anerkender, at barnets trivsel er en forudsætning for læring og for et godt liv i øvrigt.
Vi tilstræber at:
- skabe gode rammer for at udvikle selvværd som fundamentet i børnenes udvikling og muligheder
- skabe rum for det enkelte barns alsidige udvikling – fagligt, socialt og personligt
- have tid til børn, forældre, samarbejde og dialog, så der skabes gode relationer
- bygge skolens rammer og styring på forståelse og dialog