Tilssynsrapport
Tilsynsrapport for Gudenåskolen, skoleåret 2024-25
Liv og atmosfære på skolen
Smil, nærvær og masser af summende aktiviteter er det, der møder mig, når jeg træder ind
af døren på Gudenåskolen. Inde og ude, i undervisningen og i pauserne, i projektuger og i
mere traditionelt skema. Mangfoldigheden og kreativiteten er over det hele.
Som tilsynsførende har jeg besøgt skolen på forskellige tidspunkter og i varierende
sammenhænge for at få et bredt indblik i hverdagen. Det har inkluderet møder med børn,
medarbejdere og forældre, samt observationer af undervisning og i Molevitten.
Indtil videre har jeg gennemført tre tilsynsbesøg, planlægger yderligere et i dette skoleår og
deltager ved generalforsamling og årsmødet. Ved hvert besøg har jeg haft samtaler med
elever, personale og ledelse.
Årets fokus
Et centralt fokusområde dette skoleår er mistrivsel og skolevægring. Ledelsen vurderer, at
skolen følger landsgennemsnittet for elever med skolevægring, som ligger på 10-12 %. Der
arbejdes målrettet med både elever og forældre for at mindske fraværet. Tolærerordning på
udvalgte klassetrin hjælper på mistrivsel, men gør det ikke alene.
Der er en del ordblinde, som kræver særlig støtte. Samtidig har der været opmærksomhed
på, hvordan klassekammerater bedst muligt kan hjælpe de, der har brug for ekstra hjælp.
En skole med traditioner
Sensommerfesten er et eksempel på en af skolens traditioner. En tradition, som har udviklet
sig fra at være et SFO-arrangement, men som er udvidet til at omfatte hele skolen og
forældrekredsen. Min oplevelse af forberedelserne til festen var, at det er noget, eleverne
går rigtig meget op i, og hvor alle tager del i forberedelserne. Blandt andet oplevede jeg
Juveler og Pandaer, som lavede bannere til deres bod, så snart de var færdige med
prikmalerier i dagens MUDRABI-undervisning.
I juletiden er eleverne nisser for hinanden, og der rammesættes frekvens for nisserierne og
tales om, hvordan man er en god nisse. Juletiden startes også op med, at dørene til
klasserne pyntes, og der er konkurrence om at lave den pæneste.
Morgensamlingerne to gange ugentligt og fredagssamling understøtter et fællesskab på
tværs af årgange og fastholder en mangeårig tradition. Klasserne står på skift for at
arrangere samlingerne og finder ud af, hvad der ske og hvad der skal synes og spilles i den
halve time.
Jeg overværede teaterforestillingen i indskolingen, som var en fantastisk skøn oplevelse. At
se de mange yngre elever stille sig frem og være på med mod, selvværd og spændte miner
var stort. Jeg er sikker på, at de årligt tilbagevendende teateruger med forestillingen som
kulmination er en vigtig del af elevernes personlige udvikling.
Undervisning og faglighed
Gudenåskolen opfylder folkeskolelovens krav til undervisning og tilbyder et fagligt niveau,
der matcher Folkeskolens. Der afholdes prøver i alle relevante fag, og undervisningen er
præget af en bred vifte af læringsmetoder, herunder klassisk tavleundervisning, gruppearbejde,
projektbaseret undervisning og hands-on aktiviteter.
I naturfagsundervisningen anvendes en undersøgende tilgang, for eksempel gennem
Naturfagsmaraton, hvor eleverne arbejder med ingeniørmæssige problemstillinger.
Matematik har jeg været med i hos Leoparder (1. klasse). Her lavede eleverne
matematikspil, hvor de fordybede sig i spil efter interesse og formåen. Med to lærere i
undervisningen var det muligt at hjælpe grupperne, så de havde fokus på matematik og
samværet og ikke gik i stå.
Dansk har jeg overværet i Flammer (6. klasse), hvor der blev arbejdet med varierede
opgaver i julekompendium samtidig med, at julerierne summede i klassen.
Naturfag I mellemtrinnet er Naturfagsmaraton en del af årets projektuger, hvor eleverne
arbejder med ingeniørmetoder for at finde konkrete løsninger på problemer. Projekterne
spænder fra konstruktion af en suppemaskine til modelbygning af et lokalområde i Ry.
I udskolingen arbejdes der både monofagligt med geografi, biologi og fysik/kemi og
tværfagligt frem mod den mundtlige naturfagsprøve.
Praktisk-musiske fag
De praktisk-musiske fag har en central plads på skolen, og musikken spiller en stor rolle
både i den daglige undervisning og til morgensamlinger. Drama indgår ligeledes som en del
af forskellige undervisningsforløb, blandt andet i forbindelse med teateruger og MuDraBi for
de yngre elever.
Ligestilling og demokratisk dannelse
Nogle gange tager tingene en drejning, og det, man troede, man skulle nå i matematik, kan
vise sig at blive skubbet til side af noget andet. Eksempelvis oplevede jeg i Leoparder (1.
klasse), at der i et frikvarter havde været en konflikt om huler, faktisk en hule-krig. Som et
led i den krig fyldte “Hammer-hammer-lussing”-legen også negativt. Jeg er imponeret over,
hvor fin en snak lærerne havde med eleverne: Alle blev hørt, der blev argumenteret for og
imod, og der blev landet en god løsning, som alle kunne se sig ind i.
Dette vidner i høj grad også om en kultur, hvor børn tages alvorligt, og hvor de voksne
rammesætter og er tydelige med at lære børnene, hvordan de siger til og fra.
Elevrådet er en vigtig del af skolens demokratiske struktur, og engagementet er stort, med
mange kandidater til de ledige pladser. Som noget nyt deltager elevrådet nu i udvalgte
bestyrelsesmøder, hvor de bidrager med perspektiver på undervisning, skolemiljø og
traditioner.
Afrunding
Mine besøg på Gudenåskolen har givet indblik i både undervisningen og samspillet mellem
elever, personale og forældre. Skolen kendetegnes ved en kultur, der bygger på demokratisk
dannelse, frihed, ligestilling og en høj faglighed.
Gudenåskolen lever fuldt op til folkeskolens værdier og målsætninger, både i forhold til
faglige standarder og dannelsesideal. Skolen sikrer en undervisning, der både imødekommer
elevernes faglige udvikling og deres personlige og sociale kompetencer.
Af Ulla Hjøllund Linderoth, tilsynsførende
