Beretning fra tilsynsførende på Gudenåskolen,

skoleåret 2023-24

 En summen af liv fra det øjeblik, man træder ind af døren, er kendetegnende for Gudenåskolen. I hvert tilfælde, hvis man rammer en pause eller projektugerne.

 Som tilsynsførende prioriterer jeg at komme på tilsynsbesøg i forskellige sammenhænge, både hvad angår fagområder og klassetrin og også for at møde både børn, medarbejdere, bestyrelse og forældre. Også at komme på forskellige tidspunkter og få roen i Molevittens morgenåbning, dagtimerne med undervisning og fælles arrangementer om aftenen for bestyrelse og personale.

 Jeg har i alt været på tre tilsynsbesøg og planlægger et til, før jeg deltager ved generalforsamlingen. Ved alle besøg har jeg snakket med både børn, personale og ledelse.

 Stemningen på skolen emmer af gensidig respekt mellem børn og voksne samt børn og voksne imellem. Alle bliver hørt, og der er ligestilling på alle fronter og et miljø, hvor demokratiske værdier understøttes og gror.

Trivsel og priviligerede positioner

Skolens overordnede fokus er i dette skoleår trivsel. Der er etableret et ”pædagogisk spot” på alle pædagogiske møder. Her har medarbejderne på skift ansvar for at planlægge og rammesætte et pædagogisk fokus.

 En anden indsats omkring trivsel omhandler forbedring af projektugerne, som for nogle børn udfordrer. At skabe priviligerede positioner for alle børn er et mål. Dette ses eksempelvis i overbygningens teateruger, som har ændret sig i forhold til tidligere ved ikke at have så meget fokus på teaterdelen men mere at lade de unge øve sig i at være ”på”. At stille sig op, at fremlægge og at tage ordet og rummet er udfordrende for mange og er noget, eleverne kan bruge i mange af livets facetter. Det er ligeledes kendetegnende for den demokratiske dannelse, at børn kan tage og give ordet.

 Tolærerordning i matematik på udvalgte trin har som mål dels at styrke trivsel og det pædagogiske samt at løfte den faglige målsætning.

Den faglige undervisning

Folkeskolens formål imødekommes fuldt ud i den tilgang, der er til læring og undervisning. Det samlede undervisningstilbud svarer til det, der tilbydes i Folkeskolen, og der er prøver i alle prøvefag. Fagenes færdigheds- og vidensområder er rammesættende for alle fags undervisning, som jeg har oplevet det og heri en stor variation i de tilgange til læring, som undervisningen fordrer.

 Undervisningsformerne er varierede og veksler mellem gennemgang i klassen, tavleundervisning, gruppe- og individuelt arbejde og fremlæggelser. Herunder er der både projektorienteret arbejde og mere klassisk undervisning. Vekselvirkningen giver mulighed for, at alle får gode læringstilgange. En del af undervisningen har kroppen i fokus og en høj grad af hands on, ikke kun i de praktisk musiske fag men som variation i de øvrige fag. Eksempelvis arbejder mellemgruppen med Naturfagsmaraton, hvor en åben og undersøgende tilgang er bærende for den måde, som eleverne tilegner sig viden på.

Matematik

Jeg har overværet matematik i indskolking og på mellemtrin. Her er det mit klare indtryk, at eleverne i høj grad står mål med undervisningen i Folkeskolen.

I 1. klasse arbejdes der eksempelvis med ugedage, dato og måned, og talrækken indgår i elevopgaver.

Fokus i 6. klasse er at træne det mundtlige, således at eleverne bliver bekendte med matematiske begreber. Der arbejdes niveauinddelt, som spænder mellem 4.-7. klassesniveau. Tydeligt er det, at læreren har fokus på at anerkende metoden og måden, eleven har løst opgaven på, også selvom den ikke er korrekt.

Dansk

Her har til gode at følge undervisningen men har ikke nået det i skrivende stund.

Naturfag

Naturfagsmaraton indgår i en af årets projektuger i mellemgruppen. Eleverne arbejder naturvidenskabeligt med ingeniørens arbejdsmetode og finder på konkrete løsninger på et specifikt problem. Nogle elever laver en suppemaskine, hvor en bouillonterning via en sliske kan havne i en gryde med varmt vand. En anden gruppe elever er samtidig i gang med at lave en model af et område i Ry, hvor husene laves i pap efter målestoksforhold. De har også været rundt og måle støjniveau i de virkelige bygninger.

I udskolingen arbejdes der både monofagligt i geografi, biologi og fysik/kemi og periodevist fællesfagligt på tværs af naturfagene frem mod den mundtlige naturfagsprøve.

Praktisk musiske fag

Skolen har et stort fokus på praktisk musiske fag, og især musikken fylder meget. Det gælder for alle ved morgensamlinger men også i musikundervisningen på alle trin. Drama indgår i eksempelvis de uger, hvor der laves teaterforestillinger og i MuDraBi hos de yngre elever.

Demokratisk dannelse

Undervisningen er præget af demokratisk dannelse. Der lyttes til eleverne samtidig med, at lærerne har en tydelig plan med mål og indhold. Elevernes spørgsmål, både opklarende og kritiske, tages alvorligt.

Det ses eksempelvis i elevrådet, hvor der er repræsentanter fra alle klasser, og hvor der oftest er mange kandidater til de få pladser. Elevrådet er som noget nyt inviteret med til udvalgte bestyrelsesmøder, hvor de ytrer sig omkring ønsker til livet på skolen: Undervisningen, skolens indretning, udfoldelse af traditioner og andet.

Opsummering

Skoleårets besøg har givet indblik i både undervisning, og i samspillet mellem elever, personale og forældre. Stemningen på skolen viser, at demokratisk dannelse, frihed og ligestilling samt en høj faglighed er grundsten i skolens fundament.

Morgensamlingerne bidrager til fællesskab på tværs af alder og danner rammen om stærke traditioner.

Gudenåskolen står mål med det, der er gældende for folkeskolen. Det gælder værdier omkring frihed og folkestyre, omkring demokratisk dannelse og kønsligestilling. Dette ses gennem besøgene og er eksemplificeret i erklæringen. Indenfor fagene lever Gudenåskolen op til de mål, som er beskrevet for folkeskolen. Det gælder både fagenes formål og indenfor Fælles Mål.

Af Ulla Hjøllund Linderoth (tilsynsførende)