TINA DAMM KNUDSEN – SEKRETÆR
At være startet som skolesekretær på Gudenåskolen er absolut et frisk pust i min hverdag. Dét at være omgivet af alle de skønne børn og lige så skønne kollegaer gør det fantastisk at gå på arbejde.
Jeg kommer fra erhvervslivet, hvor jeg har siddet på kontor i rigtig mange år, så nu er jeg godt i gang med at lære ”skoleverden” at kende.
Mine ansvarsområder er hovedsageligt skolens venteliste og hjemmesiden.
Jeg bor i Ry med min mand. Vi har 3 børn og vores familie-/jagthund. Alle vores børn er voksne nu, så i skrivende stund er det nok på lånt tid, vi har de sidste hjemme, inden de flyver fra reden.
Min fritid bruger jeg på familie og venner. Jeg cykler rigtig meget, går ture og laver lidt forskellige former for motion i det lokale fitnesscenter.
Jeg elsker mit nye liv som en del af en spændende skole.
Yndlingscitat: ”Livet er som et spejl – vi får det bedste resultat, når vi smiler.”