MARIANNE WIND SCHMIDT – LÆRER

Jeg startede mit liv i Sønderborg, flyttede mig hele vejen hen over Fyn med et stop i Odense, for så at lande i det private erhvervsliv i København i 6 år. Men tankerne blev ved med at kredse om det her med at være lærer. Det med at give glæden ved livet videre til børn og unge, glæden ved at lære, modet til at turde være sig selv og stå ved det, lære at behandle hinanden ordentligt, for at møde og blive mødt med forståelse og respekt.

Tanken blev til handling – pludselig stod jeg der med en lærereksamen fra Århus Lærerseminarium, havde købt hus i Ry og fået det fedeste job på Gudenåskolen. Her er jeg stadig efter en start i august 2002, for Gudenåskolen er et levende og dynamisk sted. Her vokser børn hver dag både i krop og sind. Her bliver viden væsentlig, og ambitioner får luft under vingerne. Her kan man være professionel underviser og menneske samtidig.

Men jeg laver også andet end at gå på arbejde – jeg løber skov og veje tynde, vrider mig i yogaens væsen, kaster mig i havets bølger, når det er muligt, dyrker mine kreative årer og nyder mine egne 3 børn.

Mantra: Hver dag er ny, den skal leves, opleves, udforskes, bruges godt og siges godnat til, når den slutter.

Mail: marianne.schmidt@gudenaaskolen.dk