KRISTIAN INGVERSEN – LÆRER
Jeg brænder for at formidle naturfagene, og det ligger mig meget på sinde at gøre matematik og naturfag tilgængeligt for børnene på skolen. Fantasi, kreativitet og nysgerrighed har altid været en drivkraft inden for naturfag, og det skal sammen med en solid faglighed være en del af undervisningen i fagene.
Jeg er uddannet som lærer på Den Frie Lærerskole i 2002. Mine linjefag var historie, dansk og musik. Senere tog jeg linjefaget fysik/kemi på seminariet i Århus. Derefter tog jeg linjefaget matematik på Nr. Nissum Seminarie, og det er nu de to fag, jeg underviser mest i. Jeg har arbejdet på Gudenåskolen siden 2002.
Jeg bor i Vrads, 20 km syd for Silkeborg, sammen med min kone og mine to børn. Jeg spiller musik i min fritid og løber jævnligt ture i Vrads og omegn.