
HANS OLUF RAVN – VICESKOLELEDER OG LÆRER
Jeg brænder for Gudenåskolens værdier: GLÆDE, TRYGHED og FÆLLESSKAB.
De frie skoler har været mit arbejdsliv – først som højskolelærer, så viceforstander på en efterskole og nu med mere end 10 år på Gudenåskolen, hvor mine egne børn går og har gået. Jeg oplever, at vores skole giver børnene noget særligt med, som handler om engagement, tillid og at tage aktivt del i et fællesskab.
Jeg er uddannet lærer og har taget en diplomuddannelse i ledelse. På skolen arbejder jeg med ledelse og underviser desuden i matematik og idræt.
Privat er jeg gift med Line, bor i Ry og har 3 børn, der brænder for musik og venskaber.
Yndlingscitat: ”Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker.”